Patientvejledninger

Hvad er endometriose?

Endometriose er en kronisk sygdom, der påvirker over 10 % af alle kvinder. Tilstanden opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, findes udenfor livmoderen, typisk på bughinden, blæren, tarmen eller i æggestokkene og æggelederne.

Endometriosevæv gennemgår de samme hormonafhængige forandringer som livmoderslimhinde i løbet af en menstruationscyklus.

Symptomer kan være:

Menstruationssmerter, ægløsningssmerter, smerter ved samleje, problemer med at blive gravid, smertefuld vandladning eller afføring

Hvordan finder man ud af, om det er endometriose?

Nogle forandringer kan ses ved gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning. Med sikkerhed kan endometriose kun påvises ved en kikkerundersøgelse, der kræver en fuld bedøvelse.

Behandlingsmuligheder:

• Smertestillende
• Hormonbehandlinger, f. x. hormonspiral, p-piller eller minipiller
• Operation

Links:

Endometriose Foreningen:   www.endo.dk

Udvidet undersøgelse af livmoderhalsen med biopsier

Celleforandringer er relateret til HPV virus. Som regel opdager man dem ved den screeningprøve, der bliver taget hos egen læge.

Hvis celleprøven viser HPV og / eller mistanke om celleforandringer, bliver du henvist til en gynækolog til en udvidet undersøgelse. Denne indebærer vævsprøver fra livmoderhalsens yderside og et skrab fra livmoderhalskanalen.

Vi anbefaler, du tager 1000 mg Panodil og 400 mg Ibuprofen 1 time før undersøgelsen.

Du vil også få tilbudt noget lokalbedøvelse ifm. prøvetagning.

Efter undersøgelsen bliver du i klinikken i 30 minutter.

På selve dagen, hvor prøverne er taget, frarådes du motion og tunge løft.

Prøverne bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse og afhængig af resultatet vil du blive tilbudt kontrol eller behandling.

Lette til moderate celleforandringer:

Chancen for at celleforandringer forsvinder af sig selv, ligger på op til 60  procent.  Derfor får du tilbudt en kontroltid i første omgang.

Ved vedvarende lette til moderate celleforandringer laver man keglesnit.

Svære celleforandringer:

Ved svære celleforandringer anbefales keglesnit, se separat vejledning.

Link:

www.cancer.dk/celleforandringer-livmoderhalsen

Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Ligesom man kan få hovedpine af spændinger i nakke og skuldre, kan man også få  underlivssmerter af spændinger (myoser) i underlivets muskler.

Hvilke muskler drejer det sig om?

Mørbraden / iliospoas

Inde i bækkenet sidder to muskler fast på forsiden af lænderyggen og hoftekammen. De går skråt ned gennem bækkenet for at satte sig på lårets inderside. De passerer forbi æggestokke, livmoder og skeden. Derfor kan smerter i disse muskler forveksles med smerter i de indre kønsorganer.

Bækkenbunden

Bækkenbundsmusklerne sidder fast på halebenet, på siderne af bækkenet og foran på kønsbenet. Når du spænder bækkenbunden, opstår der et knæk på urinrør og endetarm og du kan dermed holde dig. En overspændt bækkenbund kan give smerter ved samleje og besvær med at tømme blæren og tarmen.

Sekretærmusklen

Sekretærmusklen er den muskel, der drejer benet udad og strækker hoften. Den giver smerter på indersiden af kønsbenet, når musklen bruges.

Hvor gør det ondt?

Smerterne i underlivet kan sidde i begge sider, men oftest kun i den ene side. Smerterne kan være lokaliseret til lysken, strålende op i lænden og på indersiden og forsiden af låret. Smerterne kan også sidde mellem benene.

Smerterne kan være konstante eller komme som jag. De forværres ved samleje eller ved fysisk aktivitet.

Hvorfor gør det ondt?

Arbejdsstillinger kan give muskelspændinger, især hvis du har ensformige  og fastlåste arbejdsstillinger.

Smerterne kan selvfølgelig også opstå efter en underlivsoperation eller en abort. Der har man spændt meget op og glemt at give slip igen.

Muskelspændinger bliver også påvirket af vores følelser. Ved stress eller angst spænder man tit ubevidst i underlivet for at beskytte sig.

Generne kan mindskes ved daglig træning. I klinikken får du udleveret en folder med øvelser.

Du kan også bruge nedenstående links til at finde flere øvelser.

Ved svære tilfælde kan du få en henvisning til en fysioterapeut.

Links:

www.birthebonde.dk
www.klinik-hanne-ryttergaard.dk

Dag 1

Når du kommer til din første konsultation i klinikken, bliver du scannet og podet. Derpå gennemgås abortproceduren: det forventede normale forløb – og om de komplikationer, der kan opstå.

Du får udleveret Tabl. Mifegyne, som du indtager i klinikken.

Dag 2

Hvis ikke du har blødt – el1er kun har blødt lidt – skal du 1 døgn efter indtagelsen af Mifegyne-tabletten anbringe  4 Cytotec stikpiller dybt i skeden på én gang. Cytotec får livmoderen til at trække sig sammen, hvorved graviditeten udstødes. Cytotec kan give bivirkninger som kvalme og opkastning.

I de fleste tilfælde indtræder aborten i løbet af 4-6 timer. Den ledsages af blødning og menstruationslignende smerter, som i langt de fleste tilfælde har karakter af en meget kraftig menstruation. For at mindske smerterne anbefales at du menstruation.

For at mindske smerterne anbefales, at du tager

• 2-3 stk. Tabl. Ipren á 200 mg og
• 2 stk. Tabl. Panodil á 500 mg

SAMTIDIG med, at stikpillerne lægges op og hver 6-8 time, så længe aborten står på. Du må ikke være alene i 24 timer efter, at du har lagt stikpillerne op. Dette i tilfælde af meget kraftig blødning.

Du skal forvente at bløde kraftigt i nogle dage, men derefter vil det blive mere som en almindelig menstruation. Du kan evt. bløde i op til 2 uger.

Hvis du skal starte på p-piller eller mini-piller, skal du  gøre det den dag, du lægger stikpillerne op.

Dag 14

Ca. 2 uger efter  kommer du  igen til en  ultralydsscanning, for at se om afstødningen har været fuldstændig.

Hos 5 % afstødes graviditeten ikke fuldstændigt ved dette forløb. Forløbet herefter afhænger både af dine ønsker og vores vurdering.  

Behandlingsmulighederne kan være et nyt forsøg med Cytotec eller kirurgisk udskrabning (evt. på sygehus).