Menopausen er defineret som den sidste blødning med en efterfølgende blødningsfrihed på mindst 12 måneder ifm. overgangsalderen.

Hvis man oplever en blødning efterfølgende, skal man undersøges med en ultralydsscanning indenfor en uge for at udelukke celleforandringer eller kræft i livmoderhulen. Tit finder man sarte slimhinder i skeden som årsag, som også hænger sammen med overgangsalderen og hormonmangel.

Er slimhinden i livmoderhulen fortykket, anbefales der at tage en prøve derfra. Vi kan tage prøven med et lille sugerør i klinikken. Derfor anbefaler vi, at du tager 400 mg Ibuprofen og 1000 mg Panodil 1 time før undersøgelsen.

Nogle gange vil det være nødvendigt med en henvisning til hospitalet, hvor der kan foretages en kikkertundersøgelse.