Dag 1

Når du kommer til din første konsultation i klinikken, bliver du scannet og podet. Derpå gennemgås abortproceduren: det forventede normale forløb – og om de komplikationer, der kan opstå.

Du får udleveret Tabl. Mifegyne, som du indtager i klinikken.

 

Dag 2

Hvis ikke du har blødt – el1er kun har blødt lidt – skal du 1 døgn efter indtagelsen af Mifegyne-tabletten anbringe  4 Cytotec stikpiller dybt i skeden på én gang. Cytotec får livmoderen til at trække sig sammen, hvorved graviditeten udstødes. Cytotec kan give bivirkninger som kvalme og opkastning.

I de fleste tilfælde indtræder aborten i løbet af 4-6 timer. Den ledsages af blødning og menstruationslignende smerter, som i langt de fleste tilfælde har karakter af en meget kraftig menstruation. For at mindske smerterne anbefales at du menstruation.

For at mindske smerterne anbefales, at du tager

  • 2-3 stk. Tabl. Ipren á 200 mg og
  • 2 stk. Tabl. Panodil á 500 mg

SAMTIDIG med, at stikpillerne lægges op og hver 6-8 time, så længe aborten står på. Du må ikke være alene i 24 timer efter, at du har lagt stikpillerne op. Dette i tilfælde af meget kraftig blødning.

Du skal forvente at bløde kraftigt i nogle dage, men derefter vil det blive mere som en almindelig menstruation. Du kan evt. bløde i op til 2 uger.

Hvis du skal starte på p-piller eller mini-piller, skal du  gøre det den dag, du lægger stikpillerne op.

 

Dag 14

Ca. 2 uger efter  kommer du  igen til en  ultralydsscanning, for at se om afstødningen har været fuldstændig.

Hos 5 % afstødes graviditeten ikke fuldstændigt ved dette forløb. Forløbet herefter afhænger både af dine ønsker og vores vurdering.  

Behandlingsmulighederne kan være et nyt forsøg med Cytotec eller kirurgisk udskrabning (evt. på sygehus).


I meget få tilfælde kan blødningen være så kraftig, at der er behov for akut hjælp.

Hvis du har behov for akut hjælp, hvad enten det er pga. meget kraftig blødning eller meget stærke smerter, kan du henvende dig i åbningstiden mandag til torsdag fra 8.00-15.30 på telefon 81 31 95 00.

 

Uden for klinikkens åbningstid:

Ved akut behov for hjælp udenfor vores åbningstid, henvises der til Regionernes AKUT-telefon:
Region Sjælland: 18 18
Region Hovedstaden.: 18 13
Ved meget kraftig blødning:  Ring 112