I Kvindeklinikken kan du købe to forskellige typer:
Neo Safe T CU 380 mini: egnet til kvinder, der ikke har født, holder i 5 år
Neo Safe T CU 380: egnet til kvinder, der har født, holder i 5 år
Du kan også medbringe din egen kobberspiral.

 

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger er kraftige menstruationsblødninger, især de første 3 måneder, men hos nogle kvinder vedvarende og underlivssmerter.  Der kan også ses infektion, perforering og udstødning. Sjældent kan der ses en graviditet udenfor livmoderen.

 

Oplægningen

Oplægningen foretages helst lige ved afslutning af en menstruation. Vi anbefaler, du tager 2 tabl. Panodil 500 mg og 1 tabl. Ibuprofen 400 mg 1 time for oplægningen.

 

Efterfølgende

De første dage efter oplægningen bør du undgå brug af tampon, badekar, svømmehal eller havbad. Ved samleje anbefales kondom.
Ved brug af menstruationskop kan spiralen flytte sig, hvorfor dette bør undgås.
Du skal kontakte Kvindeklinikken eller læge ved vedvarende underlivssmerter, blødninger eller feber.

Du får tilbudt en kontroltid efter 3 måneder.

 

Links:
https://monalisa.eu/en/products