Patientvejledninger
- Bækkenbundsmyoser
- Blødning efter menopausen
- Celleforandringer på livmoderhalsen
- Endometriose
- Hormonspiral
- Keglesnit
- Kobberspiral
- Lichen sclerosus
- Medicinsk abort
- Overgangsalder
- Passageundersøgelse af æggelederne
- Spontan abort
- Urininkontinens
- Varmebehandling ved betændelse i livmoderhalsen
- Væske og Vandladningsskema
Op til 20 procent af alle graviditeter ender med en spontan abort. Det kan være svært at finde årsagen, hvorfor en graviditet går til grunde, men tit sker der fejl i fosterets udvikling.
Behandlingen afhænger af, hvilken slags abort der er tale om:
- Total udstødning af vævet et allerede sket før undersøgelsen: Du har klaret det hele selv. Vi skal blot følge dig med blodprøver, indtil dit HCG værdi er under 3.
- Delvis udstødning er allerede sket og du bløder fortsat sv. til en menstruation eller mindre: Du kommer til kontrolscanning efter en uge, hvor man kan se om du har brug for yderligere behandling.
- Fostersækken ses hel med et foster uden hjertelyd og du bløder ikke, dvs. missed abortion: Du tilrådes medicinsk behandling bestående af:
1 Tabl. Mifegyne og den efterfølgende dag oplægning af 4 stikpiller Cytotec 0.2 mg i skeden på en gang. Bivirkninger kan være kvalme, opkastning og diarre.
For at mindske smerterne anbefales du at tage 1 Tabl. Ibuprofen 400 mg og 2 Tabl. Panodil 500 mg samtidig med oplægningen af stikpillerne. Denne dosis kan gentages hver 6. time.
I de fleste tilfælde indtræder blødningen i løbet af 4-5 timer efter oplægningen. Den ledsages af menstruationslignende smerter. Blødningen svarer i de fleste tilfælde til en meget kraftig menstruation.
Hvis der intet sker i løbet af 3 dage, kontakter du klinikken mhp. en hurtigere kontroltid.
Succesraten af denne behandling er 80 procent. Ved restvæv eller kraftig blødning anbefales en udskrabning. - Fostersækken ses hel men uden foster: Du tilrådes medicinsk behandling, men succesraten er lidt mindre en nævnt ovenfor.
Kontrol foregår ved scanning efter 1 uge.
Du kan forvente at bløde kraftigt i nogle dage, men derefter vil det blive mere som en almindelig menstruation. Du kan bløde i op til 2 uger.
Ved gestationsalder over 8+0 uger og Rh neg blodtype anbefales Rhesusprofylakse med en indsprøjtning med Anti-D.
Du bør have en anden voksen i nærheden 1 døgn efter oplægning af Cytotec. Ved behov for hjælp pga. kraftig blødning eller smerter kan du ringe til Kvindeklinikken på tlf. 81 31 85 00 mandag til torsdag kl. 8.00 til 15.30.
Udenfor klinikkens åbningstid ringer du til lægevagten på 1818 i Region Sjælland eller 1813 i Region Hovedstaden. Ved meget kraftig blødning ringer til 112.