Er du gravid og bløder, kan du kontakte klinikken og få en akut tid.

Dog skal du have en henvisning fra din egen læge først.

Hent vores patientinformation under "Download foldere".


Alternativt kan du benytte dig af tilbuddet på Holbæk Sygehus.

Gynækologisk afdeling Holbæk tilbyder scanning af blødning i tidlig graviditet

Fra den 1. maj 2011 tilbyder Gynækologisk afdeling Holbæk, uden tidsbestilling, at se tidligt gravide med blødning. Den gravide skal møde op med en henvisning fra egen læge eller vagtlæge.

Betingelserne for at blive undersøgt uden booking er:

  • at der er en positiv graviditetstest
  • at der er blødning i graviditeten samt
  • at den gravide ikke har passeret tidspunktet for nakkefoldscanning.

Patienten skal henvende sig i Gynækologisk ambulatorium 42.2 om muligt kl. 08.30 og senest kl. 09.15 medbringende henvisning fra vagtlæge eller fra egen læge.

Der foretages ultralydsscanning ved sygeplejerske og ved bevaret graviditet foretages ikke yderligere undersøgelser, hvorfor eventuelt yderligere opfølgning må ske via egen læge.

Det vil være muligt at henvende sig på alle hverdage på nær juleaftens dag, nytårsaftens dag, 1. maj, grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfarts dag.