Celleforandringer

Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer i sig selv giver ingen symptomer, og opdages ofte i forbindelse med en forebyggende undersøgelse for kræft i livmoderhalsen - en såkaldt SMEAR-test . Langt de fleste, som får konstateret celleforandringer, bliver fuldstændig helbredt.

Visse former for celleforandringer kan imidlertid være forstadier til livmoderhalskræft, og det er derfor vigtigt at blive regelmæssigt kontrolleret, så man kan opdage forstadier til kræft i livmoderhalsen og dermed forhindre, at forstadier udvikler sig til egentlig kræft.

Hyppighed

I Danmark får de fleste kvinder foretaget en rutinemæssig screening for forstadier til livmoderhalskræft. Det sker ved en celleprøve (Smear, vatpindeprøve) fra livmoderhalsen. Årligt henvises ca. 3.500 kvinder til nærmere undersøgelse for celleforandringer hos en praktiserende speciallæge i gynækologi eller på en gynækologisk specialafdeling.

Denne forebyggende indsats ser ud til at have positiv effekt. Siden indførelsen af forebyggende undersøgelser har der været et markant fald i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft, mens tallet for celleforandringer fortsat er i stigning.

I de seneste år har der kun været ca. 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark. Der er derfor al mulig grund til at få foretaget rutinemæssige celleprøver når du bliver indkaldt dertil, også selvom du finder undersøgelsen ubehagelig. HPV-vaccination /Gardasil) mod livmoderhalskræft vil formentlig over tid reducere forekomsten af livmoderhalskræft med yderligere 70%.

Årsager til celleforandringer

Celleforandringer forårsages af Human Papilloma Virus (HPV). Visse typer af humant papillomvirus (HPV) er en forudsætning for udvikling af livmoderhalskræft, disse typer kaldes højrisikotyper. Kun en lille andel af de kvinder, der gennem livet bliver inficeret med kræftfremkaldende HPV-typer vil udvikle livmoderhalskræft eller forstadier dertil, 80% af alle HPV typer udskilles af immunsystemet på et år. 10% af de 30 årige kvinder har svært ved at udskille HPV -og har på lang sigt risiko for at blive syge. HPV kan også medføre kønsvorter også kalder kondylomer (dette gælder især for HPV type 6 og 11).

Især HPV typerne 16,18 og 33 ser ud til at kunne forårsage forstadier til livmoderhalskræft. Der findes over 200 forskellige typer af HPV, hvoraf 40 i særlig grad inficerer slimhinderne i og omkring kønsdelen og endetarmsåbningen. De 12 typer, som hyppigst forårsager livmoderhalskræft, kaldes højrisikotyperne. De andre, som kun sjældent giver anledning til alvorlige lidelser, kaldes lavrisikotyperne.

Virus kan overføres i forbindelse med samleje. Celleforandringer optræder hyppigere blandt kvinder, der har deres første samleje i en tidlig alder og har mange partnere. Rygere synes også at have en øget risiko for celleforandringer.

Det tager 5 - 20 år før en infektion med HPV højrisiko evt. bliver til livmoderkræft.

Symptomer på celleforandringer

Celleforandringer giver ingen symptomer -dog kan der forekomme blødninger i forbindelse med samleje.

Hvad kan man selv gøre

HPV-vaccinationsprogrammet, der tilbydes til alle 12-årige piger, som en del af børnevaccinationsprogrammet, vil på lang sigt, formentlig beskytte mod 70% af livmoderhalskræft tilfældene.

Det er vigtigt at tage imod de tilbud, som gives om forebyggende undersøgelser for forstadier til livmoderhalskræft -den 3 årige smear-undersøgelse. Også selvom du finder undersøgelsen ubehagelig.

Man bør også kontakte lægen, hvis der opstår blødning i forbindelse med samleje, eller ens blødninger ændrer mønster og styrke.

HPV kan overføres ved samleje og HIV infektion. Anvendelse af kondom vil derfor, udover at forebygge uønsket graviditet og underlivsbetændelse, også nedsætte risikoen for celleforandringer. Men kondom beskytter desværre ikke 100% mod overførelse af HPV.

Undersøgelse

Livmodermundens overflade er beklædt med to typer af celler: Flade pladeceller og høje cylinderceller. Celleforandringerne optræder typisk i det område, hvor de to typer celler mødes - kaldet overgangszonen.

Celleprøven tages fra dette område. Lægen tager prøven ved en gynækologisk undersøgelse. Cellerne opsamles med en lille børste og anbringes  i et væskefyldt bæger til videre undersøgelse under mikroskop. En celleprøve fra livmodermunden kaldes også en cytologisk prøve, smear eller cervixcytologi.

Celleprøven kan give følgende resultater:

  • Normale celler. Det mest almindelige svar, som gives på ca. 95 % af alle prøver.
  • Teknisk uegnet. Prøven må tages om. Det kan skyldes, at man har fået opsamlet et for lille antal celler, at prøven er vanskelig at bedømme, eller at cellerne er gået i stykker.
  • Atypiske celler. Prøven bør gentages. Ofte vil disse forandringer skyldes en irritations- eller betændelsestilstand omkring livmodermund- og hals. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotisk behandling, inden der foretages en ny prøve. Bliver der atter påvist atypiske celler vil det kræve yderligere undersøgelser.
  • Suspekte celler, som deles op i enten lette, moderate eller svære celleforandringer. I disse tilfælde vil det kræve yderligere undersøgelser hos speciallæge for forstadier til livmoderhalskræft.
  • Tumorceller. Kræver altid yderligere undersøgelse.

Hvis svaret på celleprøven giver anledning til yderligere undersøgelser hos en speciallæge, vil det omfatte:

  • Detaljeret undersøgelse af området omkring livmodermunden.
  • HPV prøve -en pind belagt med små skurebørster, nulres over livmoderhalsen.
  • Evt. en KBC, dvs. vævsprøver (biopsier) fra livmoderhalsen, og skrab fra livmoderhalskanalen.

Ved kolposkopi foretages en nøje undersøgelse af området omkring livmodermunden. Der anvendes en lup med en kraftig lyskilde. Ved undersøgelsen har man mulighed for at finde områder, hvor der kan være celleforandringer. Lægen vurderer blodkarrenes forløb og slimhindens udseende. En ganske tynd eddikeopløsning gør det lettere at se eventuelle forandringer. Undersøgelsen er smertefri.

Skrab fra livmoderhalsen (cervix abrasio). Celleforandringer kan også forekomme i livmoderhalskanalen. Der tages derfor en prøve fra dette område. Det øverste slimhindelag fjernes med en lille skraber. Indgrebet behøver ikke at være forbundet med smerter, men de fleste beskriver prøven, ledsaget af det der svarer til lette menstruationssmerter. Der anlægges lokalbedøvelse forinden.

Vævsprøver (biopsier). Der tages flere små vævsprøver fra områder, hvor der kan forekomme celleforandringer. Vævsprøven kan være forbundet med en kortvarig smerte, som mærkes som et stik. Men mange kvinder mærker slet ikke, at prøven bliver taget. Der anlægges lokalbedøvelse forinden.

Forløb

Udviklingen fra de tidligste forstadier af livmoderhalskræft til en egentlig kræfttilstand tager mange år. I langt de fleste tilfælde går celleforandringer i sig selv. Ca. 90 % af de tidligste stadier forsvinder uden behandling.

Det tager 5 - 20 år før infektioner med HPV højrisikotyper evt. udvikler sig til livmoderhalskræft.

Kun 50 % af de sværeste forandringer udvikler sig til egentlig kræft. Det har desværre endnu ikke været muligt at udpege, hvilke forstadier, der vil udvikle sig til kræft. I dag behandles flere tilfælde end nødvendigt er. Forskningen vil forhåbentlig kunne løse dette problem, så vi i fremtiden alene behandler de kvinder, som har en øget risiko for at få livmoderhalskræft.

Behandling af celleforandringer

Ved lette celleforandringer tilbydes varmebehandling (koldkoagulation) af livmoderhalsen, som gives over 5 gange med nogle dages mellemrum. Se pjece: Koldkoagulation Side 1 og Side 2.

Er der tale om moderate celleforandringer, er der flere muligheder for behandling.

  • Hvis du har fået de børn du ønsker, tilrådes en kegleoperation.
  • Ønsker du børn eller at få flere børn, kan du evt. vælge at få varmebehandlet livmoderhalsen og komme igen efter 6 måneder, til fornyet prøvetagning fra livmoderhals og livmoderhalskanalen (en KBC). Dette forløb kan gentages flere gange. Efter en kegleoperation er der nemlig en let øget risiko for at føde for tidligt.
  • Eller du kan vælge en kegleoperation, og blive fulgt som vanligt i 10 år.
  • Dog ser det ud til at 40 % af alle moderate celleforandringer, forsvinder uden behandling.

Ved svære celleforandringer eller forstadier til kræft, tilbydes en keglesnitsoperation (konisation). Dette indgreb udføres med en elslynge (som ligner en lille osteklinge), hvor man fjerner de celleforandrede områder. Indgrebet foretages hyppigst i lokalbedøvelse, men kan også foretages under fuld bedøvelse på hospital.

Indgrebet er effektivt. Man anses for helbredt, hvis samtlige forandringer er fjernet ved operationen. Er der mistanke om fortsatte forandringer, vil man foretage en ny undersøgelse efter ca. 4 mdr. Alle, som har fået konstateret celleforandringer, anbefales dog at få foretaget rutinemæssige celleprøver årligt i de følgende 10 år. I begyndelsen kan der også tages HPV prøver til kontrollerne.

Alle kvinder der har fået foretaget en kegleoperation, tilrådes at blive vaccineret med mindst 2 Gardasil (men gerne 3) vacciner, men desværre skal du selv betale. De koster hos os 1250,- pr. stk. Er du medlem af sygeforsikringen danmark, kan du få et tilskud på 50%.

[Læs om tilskud fra sygesikringen danmark her] (åbener i et nyt vindue).

Forebyggelse

HPV-vaccine mod livmoderhalskræft skal helst gives inden smitte med de typer af HPV-virus, den enkelte vaccine er rettet imod. Derfor skal vaccination ideelt gives inden seksuel debut. Men kvinder, der har haft sin debut kan også have gavn af vaccinationen. Vaccination beskytter ikke mod alle typer af HPV, men det ser ud som om vaccinen krysreagerer med nogen af de andre højrisikotyper.