Celleforandringer
Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer i sig selv giver ingen symptomer, og opdages ofte i forbindelse med en forebyggende undersøgelse for kræft i livmoderhalsen - en såkaldt SMEAR-test . Langt de fleste, som får konstateret celleforandringer, bliver fuldstændig helbredt.

Visse former for celleforandringer kan imidlertid være forstadier til livmoderhalskræft, og det er derfor vigtigt at blive regelmæssigt kontrolleret, så man kan opdage forstadier til kræft i livmoderhalsen og dermed forhindre, at forstadier udvikler sig til egentlig kræft.

Hyppighed
I Danmark får de fleste kvinder foretaget en rutinemæssig screening for forstadier til livmoderhalskræft. Det sker ved en celleprøve (Smear, vatpindeprøve) fra livmoderhalsen.

Denne forebyggende indsats ser ud til at have positiv effekt. Siden indførelsen af forebyggende undersøgelser har der været et markant fald i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft, mens tallet for celleforandringer fortsat er i stigning.

I de seneste år har der kun været ca. 370 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark og ca 100 dødsfald deraf.  Der er derfor al mulig grund til at få foretaget rutinemæssige celleprøver når du bliver indkaldt dertil, også selvom du finder undersøgelsen ubehagelig. HPV-vaccination /Gardasil) mod livmoderhalskræft vil formentlig over tid reducere forekomsten af livmoderhalskræft med yderligere 70%.

Årsager til celleforandringer
Celleforandringer forårsages af Human Papilloma Virus (HPV). Visse typer af humant papillomvirus (HPV) er en forudsætning for udvikling af livmoderhalskræft, disse typer kaldes højrisikotyper. Kun en lille andel af de kvinder, der gennem livet bliver inficeret med kræftfremkaldende HPV-typer vil udvikle livmoderhalskræft eller forstadier dertil, 80% af alle HPV typer udskilles af immunsystemet på et år. 10% af de 30 årige kvinder har svært ved at udskille HPV -og har på lang sigt risiko for at blive syge. HPV kan også medføre kønsvorter også kalder kondylomer (dette gælder især for HPV type 6 og 11).

Især HPV typerne 16,18, 33 og 45 ser ud til at kunne forårsage forstadier til livmoderhalskræft. Der findes over 100 forskellige typer af HPV, hvoraf 40 i særlig grad inficerer slimhinderne i og omkring kønsdelen og endetarmsåbningen. De 12 typer, som hyppigst forårsager livmoderhalskræft, kaldes højrisikotyperne. De andre, som kun sjældent giver anledning til alvorlige lidelser, kaldes lavrisikotyperne.

Virus kan overføres i forbindelse med samleje. Celleforandringer optræder hyppigere blandt kvinder, der har deres første samleje i en tidlig alder og har mange partnere. Rygere synes også at have en øget risiko for celleforandringer.

Det tager 5 - 20 år før en infektion med HPV højrisiko evt. bliver til livmoderkræft.

Symptomer på celleforandringer
Celleforandringer giver ingen symptomer -dog kan der forekomme blødninger i forbindelse med samleje.

Hvad kan man selv gøre
HPV-vaccinationsprogrammet, der tilbydes til alle 12-årige piger og drenge, som en del af børnevaccinationsprogrammet, vil på lang sigt, formentlig beskytte mod 70% af livmoderhalskræft tilfældene.

Det er vigtigt at tage imod de tilbud, som gives om forebyggende undersøgelser for forstadier til livmoderhalskræft -den 3 årige smear-undersøgelse. Også selvom du finder undersøgelsen ubehagelig.

Man bør også kontakte lægen, hvis der opstår blødning i forbindelse med samleje, eller ens blødninger ændrer mønster og styrke.

HPV kan overføres ved samleje. Anvendelse af kondom vil derfor, udover at forebygge uønsket graviditet og underlivsbetændelse, også nedsætte risikoen for celleforandringer. Men kondom beskytter desværre ikke 100% mod overførelse af HPV.

Undersøgelse
Livmodermundens overflade er beklædt med to typer af celler: Flade pladeceller og høje cylinderceller. Celleforandringerne optræder typisk i det område, hvor de to typer celler mødes - kaldet overgangszonen.

Celleprøven tages fra dette område. Lægen tager prøven ved en gynækologisk undersøgelse. Cellerne opsamles med en lille børste og anbringes  i et væskefyldt bæger til videre undersøgelse under mikroskop. En celleprøve fra livmodermunden kaldes også en cytologisk prøve, smear eller cervixcytologi.

Celleprøven kan give følgende resultater:

Normale celler. Det mest almindelige svar, som gives på ca. 95 % af alle prøver.
Teknisk uegnet. Prøven må tages om. Det kan skyldes, at man har fået opsamlet et for lille antal celler, at prøven er vanskelig at bedømme, eller at cellerne er gået i stykker.
Atypiske celler. Prøven bør gentages. Ofte vil disse forandringer skyldes en irritations- eller betændelsestilstand omkring livmodermund- og hals. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotisk behandling, inden der foretages en ny prøve. Bliver der atter påvist atypiske celler vil det kræve yderligere undersøgelser.
Suspekte celler, som deles op i enten lette, moderate eller svære celleforandringer. I disse tilfælde vil det kræve yderligere undersøgelser hos speciallæge for forstadier til livmoderhalskræft.
Tumorceller. Kræver altid yderligere undersøgelse.

Hvis svaret på celleprøven giver anledning til yderligere undersøgelser hos en speciallæge, vil det omfatte at der bliver foretaget:

KBC, dvs. Ved kolposkopi (=K) foretages en nøje undersøgelse af området omkring livmodermunden. Der anvendes en lup med en kraftig lyskilde. Ved undersøgelsen har man mulighed for at finde områder, hvor der kan være celleforandringer. Lægen vurderer blodkarrenes forløb og slimhindens udseende. En ganske tynd eddikeopløsning gør det lettere at se eventuelle forandringer.

Vævsprøver (B=biopsier) fra livmoderhalsen. Vævsprøverne kan være forbundet med en kortvarig smerte, som mærkes som et stik. Men mange kvinder mærker slet ikke, at prøven bliver taget. Der kan anlægges lokalbedøvelse forinden.

Skrab fra livmoderhalskanalen (Cervix abrasio= C). Celleforandringer kan også forekomme i livmoderhalskanalen. Der tages derfor en prøve fra dette område. Det øverste slimhindelag fjernes med en lille skraber. Indgrebet behøver ikke at være forbundet med smerter, men de fleste beskriver prøven, ledsaget af det der svarer til lette menstruationssmerter.

Forløb
Udviklingen fra de tidligste forstadier af livmoderhalskræft til en egentlig kræfttilstand tager mange år. I langt de fleste tilfælde går celleforandringer i sig selv. Ca. 90 % af de tidligste stadier forsvinder uden behandling.

Kun 50 % af de sværeste forandringer udvikler sig til egentlig kræft. Det har desværre endnu ikke været muligt at udpege, hvilke forstadier, der vil udvikle sig til kræft. I dag behandles flere tilfælde end nødvendigt er. Forskningen vil forhåbentlig kunne løse dette problem, så vi i fremtiden alene behandler de kvinder, som har en øget risiko for at få livmoderhalskræft.

Behandling af celleforandringer
Ved lette celleforandringer tilbydes varmebehandling (koldkoagulation) af livmoderhalsen, som gives over 2-3 gange med nogle dages mellemrum. Se pjece: Koldkoagulation.

Er der tale om moderate celleforandringer, er der flere muligheder for behandling.

Hvis du har fået de børn du ønsker, tilrådes en kegleoperation.
Ønsker du børn eller at få flere børn, kan du evt. vælge at få varmebehandlet livmoderhalsen og komme igen efter 6 måneder, til fornyet prøvetagning fra livmoderhals og livmoderhalskanalen (en KBC). Dette forløb kan gentages flere gange. Efter en kegleoperation er der nemlig en let øget risiko for at føde for tidligt.
Dog ser det ud til at 40 % af alle moderate celleforandringer, forsvinder uden behandling.

Ved svære celleforandringer eller forstadier til kræft, tilbydes en keglesnitsoperation (konisation). Dette indgreb udføres med en elslynge (som ligner en lille osteklinge), hvor man fjerner de celleforandrede områder. Indgrebet foretages hyppigst i lokalbedøvelse, men kan også foretages under fuld bedøvelse på hospital.

Indgrebet er effektivt. Man anses for helbredt, hvis samtlige forandringer er fjernet ved operationen. Er der mistanke om fortsatte forandringer, vil man foretage en ny undersøgelse efter ca. 4 mdr.

Alle kvinder der har fået foretaget en kegleoperation, tilrådes at blive vaccineret med 3 "Garda 9" vacciner, men desværre skal du selv betale. De koster på apoteket ca 1250,- pr. stk. Er du medlem af sygeforsikringen danmark, kan du få et tilskud på 50%.

Forebyggelse

HPV-vaccine mod livmoderhalskræft skal helst gives inden smitte med de typer af HPV-virus, den enkelte vaccine er rettet imod. Derfor skal vaccination ideelt gives inden seksuel debut. Men kvinder, der har haft sin debut kan også have gavn af vaccinationen. Vaccination beskytter ikke mod alle typer af HPV, men det ser ud som om vaccinen krysreagerer med nogen af de andre højrisikotyper.

Koldkoagulation (varmebehandling) af livmoderhalsen.

Ved koldkoagulation opvarmes livmodermunden og livmoderhalskanalens slimhinde. Der gives mellem 2 til 5 behandlinger, alt efter tilstandens omfang,  med min. én dag imellem.

De første 2-4 gange opvarmes livmoderhalskanalen til 65 grader i 2 min.

Den sidste gang varmes der ved mindst 100 grader i 10-15 sek., både i nederste del af livmoderhalskanalen og på livmodermunden. Der anlægges en lokalbedøvelse inden. Disse behandlinger foregår ved sygeplejerske.  

Hvad er formålet med varmebehandling

At behandle akut eller kronisk livmoderhalsbetændelse konstateret ved vævsprøver, mindske udflåd, hindre blødning ved samleje samt evt fjerne HPV og lette til moderate celleforandringer.

Inden varmebehandling

1 time før du kommer til din behandling, tager du 2 tabl. panodil + 2 - 3 tabl. Ipren á 200 mg. (Det gør, at du ikke vil mærke stærke smerter under og efter behandlingen.)

Selve varmebehandlingen

Koldkoagulation virker ved at slå bakterier ihjel og skrumpe slimhinden i livmoderhalskanalen - samt destruere det inflammerede væv på livmodermunden. Det vil give vandigt, klart og gulligt udflåd under og efter behandlingen. Der kan også forekomme pletblødninger.

Efter den sidste gang kan der komme lidt blødning efter 10-14 dage, hvis der er kommet en ”sårskorpe”, der løsner sig.

Det kan give lidt menstruationssmerter, imens behandlingen gives.

Efter varmebehandlingen

Det kan være nødvendigt at bære et bind eller trusseindlæg under behandlingen. Du må ikke bruge tampon.

Du må heller ikke gå i svømmehallen.

Vi fraråder samleje, men det kan foregå med kondom.

Du kan sagtens gå på arbejde imens, og du må også gerne være fysisk aktiv, men det er en god idé at tage det lidt med ro den første dag efter sidste behandling.

Se/download pjece: Koldkoagulation her.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe.

Kegleoperation (Konisation)

Hvordan foregår en kegleoperation?
Har du fået konstateret moderate eller svære celleforandringer, eller forstadier til kræft, anbefales det, at du får disse fjernet ved en kegleoperation.
Vi anbefaler, at du tager 2 tabl. Panodil á 500 mg + 2-3 tabl. Ipren á 200 mg, 1 time før du kommer.
Ved hjælp af en lille el-slynge, som ligner en lille osteklinge, udskæres et vævsstykke, som indeholder livmodermunden og den nederste del af livmoderhalskanalen.
Denne lille operation foregår hos os i lokalbedøvelse. Du kan også henvises til en kegleoperation på sygehuset, hvor det kan foregå i fuld bedøvelse.

Hvad sker der efter kegleoperationen?
De færreste får smerter, når lokalbedøvelsen holder op med at virke efter 4-6 timer. 
Du kan forvente sparsom blødning og udflod (sårvæske) i et par uger efter indgrebet. Efter operationen vil der være et sår på livmoderhalsen, som heler i løbet af 12-14 dage. Efter 10-12 dage oplever mange, at der er lidt mere frisk blødning og udflod, fordi sårskorpen falder af. Der kan komme lidt mørkt/sort væv ud af skeden, hvilket er helt normalt. Du må ikke anvende tamponer.
I de første 2-3 dage efter indgrebet bør du have en rolig livsførelse, dvs. undgå krævende aktiviteter såsom støvsugning, løb, ridning, cykling, aerobic etc. Du bør undgå  karbad, svømning og samleje, så længe du bløder og mindst i 2 uger. Du kan gå på arbejde som vanligt, med mindre det er meget fysisk krævende.
En sjælden gang kan der opstå blødning, der er kraftigere end en menstruation, efter indgrebet. Oplever du en sådan blødning , skal du enten kontakte Klinikken, egen læge, eller tage på skadestuen. 
Med hensyn til senere graviditet viser videnskabelige undersøgelser, at du har en let øget risiko for at føde for tidligt, hvis du har fået fjernet et større stykke af livmoderhalsen, dvs. en vævskegle med en højde på 20-25 mm. Kvinder, som kun får fjernet en lille kegle på 10-12 mm, løber ingen øget risiko for at føde for tidligt ved at få lavet en kegleoperation. Derfor tilstræber vi altid kun at fjerne den mindst mulige kegle.
En kegleoperation påvirker ikke dit seksualliv!

Hvordan skal du kontrolleres efter en kegleoperation?
Den udskårne vævskegle sendes til mikroskopisk undersøgelse for at se, om alle celleforandringerne er fjernet.
Er dette tilfældet, skal du blot kontrolleres med en celleprøve hos os efter 6 mdr. Er prøven fin, skal du herefter følge det almindelige undersøgelsesprogram for celleprøver, dvs. næste gang om 3 år (for de fleste) hos din egen læge.
Er alle celleforandringerne ikke fjernede, skal du kontrolleres her i Klinikken efter 4 måneder. Selv i disse tilfælde er det sjældent nødvendigt med yderligere behandlinger.
Alle kvinder, der har fået foretaget en kegleoperation, tilrådes at blive vaccineret med 3 Gardasilvacciner, men desværre skal du selv betale. De koster på apoteket ca 1250,- pr. stk. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du få et tilskud på 50%.

Vi tager 150kr for at vaccinere. 

Blødning i tidlig graviditet.

Er du gravid og bløder, kan du kontakte klinikken i telefontiden ml 8 - 10,  eller på vores akuttelefonnummer: 81 31 95 00 og få en akut tid.

Dog skal du have en henvisning fra din egen læge først.

Blødning fra skeden er en hyppig tilstand i de første 12 uger af graviditeten. Hvis blødningen optræder sammen med smerter, er der mistanke om spontan abort.

I sjældnere tilfælde kan det dreje sig om graviditet uden for livmoderen. Begge tilstande skal vurderes af en læge. 

Hyppighed

20-30 % af kvinder, som føder til terminen, har haft blødning tidligt i graviditeten.

Årsager

Kan evt være truende tidlig abort, livmoderhalspolypper eller livmoderhalsbetændelse. Ofte finder man ikke en årsag.

Langtidsudsigter

Ved blødning tidligt i graviditeten (til uge 12) er prognosen god. Færre end 20 % af tilfældene ender med abort. Hvis ultralydsundersøgelsen viser et levende foster i livmoderen, er prognosen for at graviditeten gennemføres over 90 %.

Spontane aborter inddeles i tidlige (før udgangen af uge 12) og sene (efter uge 12). De tidlige aborter er hyppigst. Ved truende abort er der blødning fra skeden og oftest smerter i underlivet. En påbegyndt abort giver i langt de fleste tilfælde rigelig frisk rød blødning. I blodet kan der nogle gange ses rester af graviditetsvævet i form af klumper og hinderester.

Ved graviditet uden for livmoderen sætter det befrugtede æg sig fast uden for livmoderen, som regel i en af æggelederne. De typiske tegn på denne tilstand er mavesmerter, udebleven menstruation og sparsom blødning fra skeden. Smerterne sidder som regel i den side, hvor graviditeten har sat sig fast. Hvis æggelederen ikke er bristet, er smerterne ofte svage og turevise og skyldes, at graviditeten vokser. Hvis æggelederen når at briste, bliver smerterne pludselig stærke og konstante som følge af blødning inde i maven. Hvis dette sker, skal man hurtigst muligt på sygehuset.

Hent vores patientinformation om ufrillig abort her.

Medicinsk abort (Provokeret abort)

Inden du bestemmer dig for en provokeret abort, skal du vide, at du har ret til en støttesamtale enten ved din egen læge eller på sygehuset, hvor der er specialuddannede sygeplejersker der kan vejlede dig.

Hvis du bestemmer dig for en medicinsk abort, og er maximalt 8 uger og 6 dage henne i graviditeten, kan det foregå i speciallægepraksis. Er du længere henne i graviditeten skal du på et sygehus.

Forløb:

Dag 1: (Første dag du kommer i klinikken)

Først optages journal med en helbredsgennemgang. Derefter foretages en gynækologisk undersøgelse inkl. ultralydsskanning for at se, hvor langt du er henne, samt podning for Clamydia. Evt. tages en blodprøve til måling af graviditetshormon (HCG).

Inden du går hjem, tager du 1 Mifegyne tablet. Mifegyne er et antihormon, som resulterer i, at graviditeten går til grunde. Nogle kvinder bløder allerede dagen efter denne tablet, men det er vigtigt, at du alligevel gennemfører hele forløbet, som planlagt. Enkelte kvinder får kvalme af Mifegyne.

Når Mifegyne er  taget, skal resten af aborten gennemføres.

Dag 2 (1 dag efter indtagelse af Mifegyne):

Med mindre aborten er fuldstændigt overstået med Mifegyne tabletten alene, anbringes der 2 Cytotec stikpiller i skeden på en gang. Der skal være mindst 24 timer mellem Mifegyne tabletten sluges og stikpillerne lægges op. Cytotec får livmoderen til at trække sig sammen, hvorved graviditeten afstødes. Cytotec kan give bivirkninger som kvalme og opkastning.

I de fleste tilfælde indtræder aborten i løbet af 1-5 timer. Den ledsages af blødning og menstruationslignende smerter, som i langt de fleste tilfælde har karakter af en meget kraftig menstruation.

 For at mindske smerterne anbefales at du tager 1 x tabl. Ibrufen 400 – 600 mg og 2 x tabl. Pamol 500 mg samtidigt med, at stikpillerne lægges op.

Hvis du slet ikke har blødt efter det første døgn, eller kun har blødt ganske lidt, oplægger du 3 stk Cytotec mere. Der skal gå mindst 1 døgn mellem 1. og 2. gang, du oplægger Cytotec i skeden.

VIGTIGT

Medicinsk abort sker ved afstødning I hjemmet. Du bør derfor ikke være overladt til dig selv.

Derfor skal du sikre dig at der er en anden voksen person, som du har tillid til, som kan hjælpe dig.

1. I meget få tilfælde kan blødningen være så kraftig, at der er behov for akut hjælp.

Hvis du har behov for akut hjælp, hvad enten det er pga. meget kraftig blødning eller meget stærke smerter, kan du henvende dig i åbningstiden hverdage 8.00-15.30 på telefon 81 31 95 00

Uden for klinikkens åbningstid:

Ved akut behov for hjælp udenfor vores åbningstid, henvises der til skadestuen.

AKUT-telefon Region Sjælland:           70 15 07 00

AKUT-telefon Region Hovedstaden:  18 13

Hvis blødningen bliver meget kraftig må du endelig ringe, for nogle kan det blive nødvendigt at blive indlagt på sygehus, og få foretaget en udskrabning fra livmoderen for at stoppe blødningen.

Hvis blødningen bliver meget kraftig efter at klinikken er lukket, må du opsøge lægevagt eller skadestue for at få hjælp.

Dag 8 - 14:

Du kommer til kontrol efter ca 14 dage, hvor vi taler hele forløbet igennem.

Der foretages gynækologisk undersøgelse, hvor der igen foretages ultralydsscanning gennem skeden for at se at livmoderen har tømt sig helt.

Du skal have taget en blodprøve et par dage før kontrollen, for at se at mængden af graviditetshormon er faldet i forhold til første undersøgelse.

Hvis livmoderen er tom og blodprøvesvaret er OK behøver du ikke komme til flere kontroller.

Nogle vil dog stadig have blødning og hvis der er brug for endnu en kontrol aftales dette.

Prævention:

Du skal tænke over hvilken form for prævention du ønsker at bruge fremover.

Hvis du skal tage p-piller skal du starte med 1. pille den dag hvor blødningen ved aborten starter.

Hvis du ønsker en spiral, finder vi en tid hurtigt efter kontrollen til at få den sat op, såfremt din slimhinde er tynd nok, og ellers kan den sættes op lige efter næste menstruation.

Derpå gennemgås abortproceduren, det forventede normale forløb og om de komplikationer, der kan opstå.

Således informeret kan du nu tage stilling til behandlingen. Du kan nu underskrive den skriftlige abortanmodning, hvoraf det fremgår, at du har modtaget og forstået informationen.

Herefter aftales en plan for behandlingen, som udleveres med datoer for kontroller. Til sidst vejledes du om og vælger den form for prævention, du ønsker at anvende.

Hent vores pjece under "Download foldere."

Smerter i underlivet

Stort set alle kvinder har til tider gener fra underlivet fx i forbindelse med deres menstruation. For nogle er der blot tale om en murren, mens andre døjer med deciderede smerter i varierende grader.

Smerter i underlivet behøver ikke nødvendigvis at stamme fra de kvindelige kønsorganer. De kan også komme fra urinvejene, tarmsystemet eller musklerne i bækkenet og det kan være meget svært at lokalisere smerten.

Blandt de hyppigste årsager til smerter i underlivet findes:

• Muskelsmerter, oftest i mørbradmusklerne, sekretærmusklerne og mavemusklerne.
• Menstruationssmerter
• Endometriose [Se mere her på Endo.dk]
• Cyster i æggestokkene
• Underlivsbetændelse
• Muskelknuder i livmoderen
• Forandringer i livmoderhalsen

Uanset om der er tale om akutte smerter eller mere kroniske smerter, der kommer igen og igen, er det altid en god idé at blive undersøgt af egen læge for at udelukke eventuelle sygdomme, der kræver behandling.

Smerter fra mørbradmusklerne skyldes ofte at man ubevidst går og spænder og får infiltrationer. Behandlingen er udstrækningsøvelser. Du kan få forevist hvordan her i klinikken og få udleveret en pjece derom. Du kan også se øvelserne og nærmere beskrivelse på fysioterapeut Birthe Bonde hjemmeside. Klik Her.

Overgangsalder

Hvad er det, der styrer overgangsalderen?

Oppe i hjernen sidder en lille bønneformet kirtel – hypofysen – som styrer resten af kroppens kirtler, dvs. alle dem, der laver de hormoner, der er så vigtige for os. Den påvirker for eksempel skjoldbruskkirtlen til at lave stofskiftehormon, bugspytkirtlen til at lave insulin og æggestokkene til at lave de to kvindelige kønshormoner – østrogen og FSH (det follikelstimulerende hormon).

Hvad er så overgangsalderen?

Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet. I begyndelsen af overgangsalderen er menstruationerne tit lidt uregelmæssige, og dette skyldes, at æggene i æggestokkene er ved at slippe op, og at ægløsningen derfor ikke fungerer helt som før. Man danner derfor heller ikke det ene kønshormon – progesteron – på normal vis. Progesteron er det hormon, som dannes efter ægløsningen, og som ’forbereder’ livmoderen på at modtage et befrugtet æg. FSH vil stige, da der skal mere til, for at få æggestokkene til at modne de få æg der er tilbage. Det andet kvindelige kønshormon – østrogen – dannes først i normal mængde, men efterhånden slipper det også op. Man ser ofte, at menstruationerne bliver kraftigere, når overgangsalderen nærmer sig – og ikke svagere, som man umiddelbart skulle tro.

Hvad sker der, når østrogenet forsvinder?

Mange dele af kroppen er afhængig af østrogen.

Knoglerne bliver for eksempel vedligeholdt af østrogenet, som forhindrer knoglenedbrydningen, og som dermed forhindrer osteoporose (kongleskørhed). Jo tidligere man kommer i overgangsalderen, des større er risikoen for knogleskørhed.

Kvinder er også i høj grad beskyttet mod hjerte-kar-sygdomme før overgangsalderen. Når østrogenet slipper op, får vi større risiko for, for højt blodtryk, samt blodpropper i hjerte og hjerne (og nærmer os den risiko, som mænd oplever flere årtier tidligere).Dette skyldes blandt andet, at kolesterolindholdet – specielt det ’dårlige’ kolesterol LDL stiger og øger risikoen for aflejring i blodkarrene. Østrogenet øger det ’gode’ kolesterol HDL.

I huden sker der ændringer, når hormonerne slipper op. Huden ”ældes”, og der kommer flere rynker. Det skyldes, at kollagen-indholdet i huden mindskes, og det gør huden mindre smidig og elastisk. Mange kvinder er kede af, at de hurtigt kommer til at se ældre ud. Også håret mister noget af sin smidighed og mange taber en del hår, dels på hovedet, men også på kønsorganerne, og det er mange kede af.

Østrogenmanglen går ofte hårdt ud over slimhinderne i skede og blære, idet de mister smidigheden, fugtigheden og frem for alt tykkelsen. Det giver mange problemer i form af smerter, svie, kløe, problemer ved samleje, inkontinens og blærebetændelse.

Hvor lang tid varer overgangsalderen?

Overgangsalderen indtræffer i gennemsnit ved 53 års alderen, men kan forekomme så tidligt som i tyverne, ligesom der også findes kvinder i tresserne, som stadig har menstruation. Egentlig ved man jo først efter et stykke tid, at det netop var den sidste menstruation, og man har vedtaget, at der skal gå et år uden menstruation, før man kan sige, at det er forbi. Præcis hvor længe overgangsalderen varer, kan man ikke sige, men kan vare 4 år. Nogle har ikke en eneste gene, mens andre må døje i årevis.

Hvilke symptomer har man?

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene som nævnt op med at producere østrogen. Dette har forskellig indvirkning på kroppens væv og funktioner. Mange (men ikke alle) kvinder i overgangsalderen, får forskellige symptomer og gener. Alt i alt har cirka tre fjerdedele af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden art, og nogle er langt mere plagede end andre. 50 procent af disse kvinder har gener i mere end fem år. De fleste er generede af hedestigninger, svedeture og blødnings-forstyrrelser.

Desuden ses forskellige gener, som forekommer i samme alder, men som ikke direkte er østrogenrelaterede. Det kan være træthed, irritabilitet, humørsvingninger og tristhed.

I princippet er overgangsalderen ikke en sygdom, men da mange kvinder synes det påvirker deres livskvalitet går de til læge og beklager sig – og det skal de også. Det er jo kvinden selv, som må vurdere, når det er slemt nok.

Mange kvinder kan få hjælp til at behandle symptomer ved overgangsalderen med hormoner. Almindeligvis anbefales kun behandling i 5 år. SE EVT ARTIKEL FRA POLIKEN FRA Juli 20, VEDR HORMONBEHANDLING; UNDER VORES VEJLEDNINGER.

Hvis du er gået for tidligt i overgangsalder, anbefales almindeligvis behandling indtil du fylder 53 år, og derefter 5 år yderligere, ligesom de fleste andre kvinder anbefales.

Efter overgangsalderen

Det er de færreste kvinder, som savner menstruationerne, når de først er holdt op, og når hedeturene også er overstået befinder mange sig vel. De problemer, som tit bliver værre med tiden er de tørre slimhinder, som sagt giver anledning til smerter ved samleje, kløe, svie, inkontinens og blærebetændelse.
Til gengæld er det nemt at behandle, men det kræver, at lægen får det at vide. Behandlingen er som regel livslang med hormoner, anbragt lokalt i skeden. Dette kan være i form af stikpiller eller en lille hormonring man sætter op i skeden. 

Se link om hormonring Her

Polycystisk ovariesyndrom (PCO)

 Medicinsk behandling

Medicinsk behandling kan være behandling med P-piller, f.eks. Yana eller Yasmin. Det kan også være Spirix, som er et ældre let vanddrivende middel, der som bivirkning har hårtab på de uønskede steder. Det er langtidsbehandling der skal til, fordi håret kommer igen, hvis man ophører med behandlingen.

Hvis der er rigelig uønsket hårvækst i ansigtet, kan du henvises til epilering (dvs. fjernelse med laser), hos en af seks hudlæger i regionen.

Disse seks er:

Roskilde Hudklinik, Algade 55, 1. sal, 4000 Roskilde tlf: 46356878. www.roskildehudklinik.dk

Urs Broby Johansen, Egedal 3, 4615 Karlslunde. Tlf. 4615 0333. www.Dr.Urs.dk

Niels Bech-Thomsen, Dehnsvej 6, 4700 Næstved. Tlf. 55 70 15 25 www.institutelysium.dk

Steffen Munkvad, Rosengade 9A, 4200 Slagelse. Tlf. 5852 6301.

John Larsen, Frydenhøj Alle 73, 1. sal 2670 Greve Tlf: 43 90 90 25 www.hudlaegenihundige.dk

Hudklinikken i Køge, Jette Traulsen, Torvet 21 C, 4600 Køge. Tlf nr: 56659293. www.hudklinikkenkoege.dk

Vandladningsproblemer.
Det er pinligt at tale om. Måske man kan lære at leve med det? Man dør jo ikke dør af det.

Mange tvivler på at tilstanden kan behandles. Sandheden er, at ufrivillig vandladning ofte kan afhjælpes med enkle midler – helt eller delvist.

Hyppighed
Omkring 400.000 mennesker i Danmark har ufrivillig vandladning, heraf er 2/3 kvinder. Alt for få søger hjælp. Ufrivillig vandladning forekommer i alle aldersgrupper. Hyppigheden stiger med alderen. Hos børn er problemet sengevædning. Hos ældre viser problemet sig ofte som overaktiv blære.

Årsag og symptomer ved ufrivillig vandladning
Man skelner mellem to typer ufrivillig vandladning, også kaldet urininkontinens.

1)Stressinkontinens
Tre ud af fire har stressinkontinens.
Det viser sig ved urindryp i bukserne ved hoste, nys, sport eller anden fysisk aktivitet.
Årsagen til stressinkontinens er en svag lukkefunktion opstået efter f.eks. fødsler, mange tunge løft gennem et langt liv eller efter operationer i underlivet.
Andre forhold: overvægt, hormoner, sygdomme (fx bronkitis) og medicin har også betydning.
Stressinkontinens forekommer hyppigst hos kvinder i overgangsalderen, men kan også forekomme for yngre kvinder.

2)Tranginkontinens også kaldet urgeinkontinens.
Tranginkontinens er en del af tilstanden ”overaktiv blære”.

Overaktiv blære omfatter: hyppig, ofte bydende vandladning, eventuelt ledsaget af urininkontinens og evt hyppig natlig vandladning.

Typisk for overaktiv blære er:

Ved inkontinensepisoder er der typisk tale om større portioner eller en fuldstændig blæretømning.
Hyppigheden af tranginkontinens øges med alderen.
Blærebetændelse og neurologiske sygdomme kan medføre tranginkontinens.
I mange tilfælde findes ingen årsag.

Hvad kan man selv gøre
Optræning af bækkenbunden
Den væsentligste årsag til ufrivillig vandladning er en svag bækkenbund. Optræning af bækkenbunden er vigtig for at forebygge, men også for at behandle ufrivillig vandladning. Der findes kurser på aftenskolen og en del bøger/pjecer om træning af bækkenbunden. Din læge kan henvise til en specialuddannet fysioterapeut. Du kan også se mere på Knibnu.dk eller www.gynzone.dk/kvindeliv

Drikke- og tissevaner
Mange mennesker har uhensigtsmæssige drikke- og tissevaner. Det er ikke sjældent, at en ændring af dårlige vaner kan afhjælpe ufrivillig vandladning.

Ofte er 1,5 l væske om dagen tilstrækkelig.
Undgå stort væskeindtag efter kl. 18. Det kan medføre ufrivillig vandladning om natten.

Kaffe, the, sukkerholdige drikke og alkohol virker vanddrivende. Koffeinen i kaffe kan også irritere blærevæggen.

Faste toilettider kan også være en hjælp. Vandladning hver 3. time er en god idé.

Forløb
Ubehandlet vil mange tilfælde af ufrivillig vandladning forværres med alderen.

Undersøgelse

Personer, som ønsker behandling mod ufrivillig vandladning, bør henvende sig til deres praktiserende læge.

Følgende oplysninger hjælper til at fastslå typen af ufrivillig vandladning og mulighederne for behandling:

Undersøgelse af urinen for infektioner, sukker, protein og blod.
En gynækologisk undersøgelse
Væske-vandladningsskema. Før besøget hos lægen kan det være en god ide at notere væskeindtag, tidspunkterne for toiletbesøg og vandladningens mængde (brug et målebæger) ned. Du kan downloade et skema her.

Hovedparten af personer med ufrivillig vandladning kan behandles via deres praktiserende læge, men mange gange er det nødvendigt at henvise til en speciallæge/specialafdeling.

Hjælpemidler
Der eksisterer flere hjælpemidler mod ufrivillig vandladning.

Ved stressinkontinens kan man få en slags tampon der føres op i skeden- Contrelle.

Vaginal-tamponerne understøtter blærehalsen; og skal ikke tages ud i forbindelse med vandladning. Hjælpemidlerne er engangsmidler, som skal skiftes hver dag.

Det kan også være en mulighed at på opsat en stressinkontinensring, som er en gummiring, med en lille knop på, der også støtter urinrøret. Hent vores pjece under "Download foldere"

Medicin
Visse typer af medicin kan hjælpe. Det kvindelige hormon, Østrogen, som bl.a. vedligeholder slimhinder i urinrør og skede, er nedsat hos kvinder, som har passeret overgangsalderen. Tilførsel af østrogen, eventuelt lokalt som stikpille eller creme, kan genopbygge slimhinder og kan dermed nedsætte ufrivillig vandladning.

Der er udviklet forskellige typer medicin, der afslapper blæren. Gennem årene er medicinen blevet mere effektiv og indebærer færre bivirkninger. Der er fortsat mulighed for forskellige bivirkninger. Således klager en del patienter over tør hals, enkelte over kvalme og anden ubehag.

Operation
Har kvinden prøvet en eller flere virkningsløse behandlinger, vil gynækologen overveje operation. Operation til kvinder med stressinkontinens består enten i indoperation af et kunststof bånd under urinrøret (TVT operation) eller indsprøjtning af en gel omkring blærehalsen (injektions behandling)

Operation for ufrivillig vandladning hos kvinder er ofte effektiv. Det går ud på, at man injicerer en lille smule Botox (15 små stik) i blærevæggen, som afslapper de overaktive nerver. Det er dog vigtigt, at kvinderne forinden er grundig undersøgt og informeret om muligheden for følgevirkninger.  Enkelte kvinder kan blive tætte i en sådan grad, at de i en kortere eller længere periode efter operationen skal tømme blære med et kateter (rør i blæren). Botox virker i gennemsnit ca 9 mdr. Herefter kan det gentages ved behov.

Kondylomer (Kønsvorter)

Kønsvorter er vorter der sidder på kønsdelene og smitter ved direkte kontakt mellem hud/slimhinder under samleje. Man bliver IKKE smittet via toiletsæder eller håndklæder.

Kønsvorter skyldes et virus som hedder ”Human Papilloma Virus” - kaldet HPV.

Der findes talrige typer af HPV og det vil hyppigst være type 6 eller 11, der giver kønsvorter. Ca. 17 % vil på et tidspunkt i livet få kondylomer.

Det kan være et tålmodighedsarbejde, at få vorterne til at forsvinde. Vorterne har en tendens til at komme igen efter en ellers vellykket behandling. Det behøver ikke at betyde, at man er blevet smittet igen, men det kan være den ”gamle” infektion, der er brudt ud på ny.

Diagnose:

Diagnosen stilles ved, at man går til læge, som kan genkende vorterne. Ind imellem kan man komme i tvivl om hvorvidt, der er tale om vorter eller en anden lidelse, der viser sig ved knopper på huden. Man kan da med forstørrelsesapparat  (et kolposkop) se vorterne efter – og ind imellem er det nødvendigt at tage en prøve af vorterne og sende det til en patolog, for at få en diagnose. Til tider pålægges der en let eddikeopløsning, hvilket kan svie.

Behandling:

Den basale behandling kan foretages af patienten selv, ved at påsmøre cellegift på vorterne. Cellegiften kan hedde Wartec eller Condyline. Det foregår ved at man smører vorterne 2 gange dagligt i 3 dage efterfulgt af 4 dages pause. Behandlingen gentages efter aftale med lægen.

Det kan også være aktuelt at pålægge Tricholeddikesyre eller fryse på vorterne. I så fald sker der her på klinikken.

Hvis der er store vorter kan disse fjernes med brænding eller ved at de skæres/klippes af. Der vil i forbindelse med disse behandlinger, som foregår hos lægen, blive lagt lokalbedøvelse i huden/slimhinden, så det ikke gør ondt.

Hvis der er meget udbredte forandringer, kan det komme på tale, at behandlingen foregår med laser – og i så tilfælde foregår det på sygehus og i fuld bedøvelse.

Forebyggelse:

Det er en god ide at blive vaccinet mod HPV med vaccinen Garda 9, som indeholder 9 forskellige virustyper, inkl dem der kan give kønsvorter.  Vaccinen bliver tilbudt alle 12-årige.

Alle andre skal selv betale for vaccinen.

Andet man skal tænke på:

Er du gravid må du ikke få behandling med cellegifte, da dette vil kunne skade fosteret. Du skal derfor gøre lægen opmærksom på, at du er gravid.

Kondylomer i graviditeten kan vokse meget – men vil ofte svinde efter fødslen. Man vil ofte afstå fra at behandle kondylomer i graviditeten, men tal med din læge og jordemoder, hvis du er i tvivl om hvorvidt, du skal behandles.

Din partner skal gå til sin egen læge og blive kontrolleret. Man vil anbefale at I bruger kondom ved samleje, så længe en af jer har synlige kondylomer.

Det er vigtigt at få foretaget celleprøve fra livmoderhalsen, da flere HPV-typer kan give celleforandringer, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Lichen sclerosus et atrophicus

Lichen sclerosus er en hudsygdom, som typisk starter med hvidlige, plettede forandringer ved kønsdelene og omkring endetarmsåbningen. Hudforandringerne giver kløe og ømhed, og efterhånden kan huden blive tynd, hvidlig og rynket. Der kan ske en skrumpning af vævet, og skedeindgangen kan forsnævres. Smerter ved samleje kan forekomme.

Tilstanden forekommer hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen, men kan også opstå hos børn (især piger) før puberteten, samt hos mænd.

Årsagen til Lichen sclerosus kendes ikke, og kan derfor opstå pludseligt. Den opfattes som en autoimmun sygdom.

Det er lægen, som stiller diagnosen Lichen sclerosus. Hos mange patienter er det ud fra de synlige forandringer oplagt, at det drejer sig om Lichen sclerosus. Men ofte vil lægen tage en lille vævsprøve, som sendes til mikroskopisk undersøgelse, hvor man med sikkerhed kan påvise sygdommen.

Hos langt de fleste patienter med Lichen sclerosus kan sygdommen holdes i ro på behandling med salver/cremer, der indeholder binyrebarkhormon (steroider).

Se behandlingsplan her.

Labia Plastik (formindskelse af de indre kønslæber)

Kønslæbeplastik, dvs. formindskelse af de indre kønslæber er et mindre operativt indgreb, som kan give gode resultater for de kvinder, som har og føler sig generet af for store indre kønslæber.

Generelt om behandlingen
Nogle kvinder lider under ubehaget ved at have store kønslæber. For nogle kan det forårsage fysisk ubehag, idet den overskydende hud stikker meget ud, hvilket kan være meget smertefuldt i dagligdags situationer, så som når man sidder, dyrker sport, eller hvis man ifører sig stramme bukser. Nogle oplever også, at de indre kønslæber kommer i klemme under samleje.

For andre handler det mere om udseendet af kønslæberne. Kvinder, som føler de har forstørrede kønslæber, føler sig ofte ikke attraktive, og kan tilmed være flove over deres udseende. Hos Kvindeklinikken er det holdningen, at hver eneste vulva er unik og meget forskellig, derfor opererer vi kun ved fysiske gener.

Men vi vil meget gerne rådgive og vejlede kvinder, som føler de er "unormale" forneden, og har flere bøger i klinikken der med billeder viser, hvilken forskel der er på kvinder imellem.

Ønsker du en kosmetisk operation, må du finde en anden klinik.

Der er forskellige årsager til udviklingen af store indre kønslæber. For nogle opstår tilstanden, efter at de har født. De fleste er født med tilstanden, og tilstanden viser sig oftest i pubeteten.

Egnethed
Sunde og raske, følelsesmæssigt stabile kvinder med realistiske forventninger om, hvad der kan opnås med operationen.

Operationen kan ikke udføres, mens patienten menstruerer.

Man bør undlade at ryge 2 uger inden operationen, og 2 uger efter operationen.

Proceduren
Lægen vil reducere kønslæberne ved at fjerne den overskydende hud. Herefter syes kønslæberne sammen igen med selvopløselige tråde. Trådene plejer at opløses af sig selv efter 2-3 uger.

Efter operationen vil patienten blive bedt om at anvende et isbind de første 6 timer. Disse isbind kan du med fordel lave et par stykker af derhjemme.

Du skal gøre et alm. bind vådt, komme det i en klar plastpose, som lukkes og fryses. Isbindet anvendes med et bind lagt ovenpå og et nedenunder. Dette gør at hævelsen bliver så beskeden som muligt.

Det varer ca. 2 uger, før sårene er rimeligt lægte. Det vil små bløde mindst den første uge. Du får en kontroltid ca. 1 uge efter operationen, men kan altid henvende dig ved behov.

Bedøvelse
Kønslæbeplastik udføres i lokaldøvelse.

Bivirkninger
Området vil typisk hæve i op til efter en uges tid, hvilket kan medføre ubehag ved vandladning. Brusning af området med lunkent vand, mens man tisser, kan dog reducere smerten.

Risiko for komplikationer
Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.

Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog ekstremt sjældent.

Heling og bedring
Patienten vil ofte føle sig øm og træt de første dage efter operationen, og man bør derfor sikre sig masser af hvile i den første uge.

Det er uhyre vigtigt at opretholde en god hygiejne, dvs. man skal skylle sig/ bade dagligt, og efter afføring. Man må dog vente med at bade i det første døgn efter operationen. Yderligere er det vigtigt kun at iføre sig løstsiddende undertøj gennem de første 2 uger efter operationen. Tamponer må bruges efter 4 - 6 ugers tid.

Patienten kan typisk genoptage sit arbejde inden for den første uges tid efter operationen.

Anstrængende fysisk aktivitet kan genoptages efter 2-3 uger, afhængigt af patientens individuelle helingsproces. Vaginalt samleje kan genoptages efter 6-7 uger.

Behandlingens varighed
Resultatet er permanent.

Sexologiske problemer

En seksuel forstyrrelse kan enten opstå på grund af manglende evne (seksuel dysfunktion) eller på grund af manglende lyst. Forstyrrelsen kan have været til stede altid, eller den kan være opstået senere. Den kan være total eller delvis, og den kan være situationsbestemt, fx i tilfælde hvor en kvinde godt kan få orgasme ved onani, men ikke når partneren er til stede.

Årsager til seksuelle forstyrrelser er sjældent entydige. Som regel er der flere faktorer der tilsammen bevirker, at en seksuel forstyrrelse opstår. Det kan både være kropsligt, psykisk og socialt betinget.

Samlivsterapi

Sexologisk samlivsterapi benytter sig af erfaringer fra flere terapiformer, fx psykodynamisk terapi med konflikt- og modstandsbearbejdning, parterapi, familieterapi, kognitiv terapi, kropsterapi og adfærdsterapi, herunder sensualitetstræning. I forbindelse med samlivsterapi kan terapeuten også oplyse om anatomi, fysiologi, stimulationsteknik og prævention. I samlivsterapi gælder det om at parret får gode erfaringer ved det kropslige samvær for blandt andet at fjerne præstationsangsten (angst for ikke at slå til, f.eks. at rejsningen falder). Man anvender den såkaldte sensualitetstræning, øvelser som parret efter instruktion af terapeuten i fællesskab skal udføre derhjemme.

Øvelser

Afhængig af den seksuelle forstyrrelse kan der derudover gives specielle instruktioner om fx masturbationstræning (onaniøvelser) ved manglende orgasme, stop/startøvelser (masturbationstræning med formålet at hæve tærsklen for udløsning) ved for tidlig sædafgang og desensibilisering (langsom tilvænning til stadig større genstande i skeden) ved vaginisme. Sideløbende med disse øvelser kan anvendes videofilm eller andet instruktionsmateriale. Alle øvelser udfører patienterne derhjemme imellem samtalerne med terapeuten.

Behandling og betaling

Desværre mistede alle praktiserende sexologer deres offentlige kontrakter, da Amter overgik til Regioner. Dette betyder i praksis, at der kun er to offentlige klinikker i Danmark, hvor man kan få gratis behandling for sexologiske lidelser. Denne ene klinik hører under Rigshopitalet og har ventetider på optil to år. Den anden ligger i Randers i forbindelse med Gynækologisk / Obstetrisk afdeling.

Ønsker du derfor behandling og sexologisk rådgivning, skal du desværre ofte selv betale. Du kan bede om en henvisning fra din læge og komme til samtale/ undersøgelse,så det kan afklares om det er en sexologisk lidelse, eller problemet kan afhjælpes på anden vis.

Priser:

1 konsultation for enkelt personer: 800,-

1 konsultation for par: 1200,-

En konsultation varer typisk  omkring 1 time.

Fødselsskader

En naturlig fødsel kan give anledning til akutte komplikationer såsom blødning og infektion, men der kan også opstå komplikationer af mere blivende karakter.

De kroniske skader spænder vidt og omfatter bl.a. skader på de kvindelige kønsorganer såsom nedsynkning af underlivet på lang sigt, skader på mellemkødet og skade på endetarmens lukkemuskel som følge af klip eller spontane bristninger. Det er ikke ualmindeligt, at ufrivillig vandladning og manglende kontrol over afføringen skyldes en fødselsskade.

Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og- eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen). Hos mange kvinder vokser bristningen fint sammen - og efter blot et par uger er de ’normale’ igen. For en del går det desværre ikke helt så nemt.

Mislykkes sammensyningen, opstår der infektion eller forekommer der en allergisk reaktion overfor den anvendte tråd, kan det give kvinden varige skader på mellemkødet. Skader på mellemkødet giver kvinden gener umiddelbart efter fødslen. Bedres tilstanden ikke i løbet af det første halve år, bør du søge læge.

Symptomer

Skader på mellemkødet kan give gener i form af:

• Smerter på mellemkød ved samleje
• Manglende seksuel lyst
• Vaginal tørhed
• Irritation ved fx trussekanten som følge af uregelmæssigheder i mellemkød (bulet fornemmelse)
• Kosmetiske gener fordi det ser grimt ud
• Mislyde fra skeden ved samleje fordi vagina ikke slutter til bagtil

Behandlingsmuligheder

Mange affinder sig med generne, dels fordi de er forlegne over at skulle gå til lægen med den type problemer, og dels fordi de ikke er klar over, at fødselsskader kan udbedres.

Faktum er bare, at mange fødselsskader på mellemkødet kan korrigeres relativt enkelt ved et mindre operativt indgreb, der sigter mod at opnå et funktionelt og kosmetisk tilfredsstillende resultat. Ved undersøgelsen orienteres du om muligheden for behandling. 

Selve indgrebet

Hvis en operation er aftalt, foregår selve indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Du har mulighed for at lytte til musik under indgrebet, og du er naturligvis velkommen til at have en bisidder med.

Vi anbefaler, at du 1 time før indgrebet, tager 2 - 3 tabl. á 200 mg Ipren + 2 tabl. á 500 mg Pamol. Dette tager du for at undgå det ubehag der kan opstå, når lokalbedøvelsen aftager. Kan du ikke tåle ovenstående medicin, skal du naturligvis ikke tage dette, men tale med gynækologen om eventuelle alternativer, når du kommer ind.